top of page

Hvad kan jeg gøre for dig?

Jeg har over 25 års erfaring fra den københavnske reklameverden. På cv’et står blandt andre AdPeople, DDB og Wibroe, Duckert & Partners og &Co. Nu er jeg freelance tekstforfatter og lever mit arbejdsliv som en fri fugl.

Du kan bruge mig til at udvikle et koncept eller skrive en brødtekst.  Til en hurtig overskrift eller til en omfattende brochure. Til nyhedsbreve eller hjemmesider. Til outdoorkampagner eller radiospots. Til en onlinekampagne eller til SoMe. Til en omgang sprogvask eller tekstworkshop. Uanset hvad jeg sætter ord på, gør jeg det med stor indlevelse og engagement.

 

Tekstforfatter til reklamebureauet?

Sidder du på et reklamebureau, kan du trække på mig, når lokummet brænder. Med min erfaring kan jeg gå direkte ind i en opgave og levere varen.  Jeg er vant til at arbejde på bureauer og falder naturligt ind i et team.

Jeg leverer til tiden, og du kan have fuldstændig ro i maven over, at tingene er, som du havde forventet.

 

Den eksterne marketingafdeling

Sidder du på den anden side af skrivebordet og er ansvarlig for markedsføring i en virksomhed, kan du trække på mine tekstforfatterkompetencer. Men jeg kan også tage en mere overordnet rolle og stå for alt fra strategi til eksekvering. Det gør jeg i samarbejde med en række håndplukkede samarbejdspartnere, som jeg har krydset klinger med gennem årene.

Rathsach jr_logo-01.png

Bonusinfo:  

Hvorfor Rathsach Jr.?

Navnet er en hyldest til min far, Henrik Rathsach, der op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne gjorde en stor forskel i bureauverdenen. Som konsulent er han en éner, der udfordrer kunderne, kæmper for de gode ideer og har en fantastisk evne til at få de bedste løsninger frem. Og så skriver han faktisk irriterende godt. I dag nyder han seniorlivet, når jeg da ikke forstyrrer ham for at få strategiske input.

bottom of page