Familieretshuset
Bureau
Opgave
Charlie Tango
Nyt website
Leverancer
Tekst, Tone-of-voice
Vi er, hvad vi hedder
Familieretshuset. På det ene side signalerer det åbenhed, imødekommenhed og empati. På den anden side udstråler det den myndighed, vi også er. Navnet er summen af det, vi er.
Det skal vi have overført til måden, vi skriver på.
Familie
huset
rets
Åbenhed
Imødekommenhed
Myndighed
Objektivitet
Moderne
I øjenhøjde
Du skriver til mange forskellige typer mennesker
Der er mange forskellige slags mennesker, der henvender sig til Familieretshuset. Nogle gør det, fordi de skal have navngivet deres barn. Andre gør det, fordi de kæmper om forældremyndigheden over deres barn. En del af de mennesker der opsøger os, kan derfor have større eller mindre familiemæssige udfordringer. Ofte er de både pressede og stressede. De tænker ikke rationelt og kan være midt i en decideret livskrise.
Det stiller store krav til den måde, du skriver teksterne på. Det kan du læse mere om i denne sprogguide. Her kan du også få gode råd og tips til, hvordan du formulerer dig i forskellige situationer.
Formålet er at sikre, at vi alle har samme udgangspunkt for at skrive tekster. Vi skal ikke nødvendigvis skrive ens – man må gerne kunne mærke mennesket bag teksten. Men vi skal være ens i måden, vi tænker på. Og grundlæggende skal teksterne afspejle vores identitet som en moderne, imødekommende, effektiv, saglig og troværdig myndighed.
Er du i tvivl om, hvordan du skriver de gode tekster, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at søge råd i Kommunikationsafdelingen.
God fornøjelse.